Hjerterum for jordemoder-studerende og nye jordemødre

Med de 18 år jeg har været jordemoder, ved jeg alt om, hvordan det er at stå på fødegangen med et andet menneskes liv i hænderne og vide, at det er mig, der har ansvaret, både for selve fødselsforløbet, at mor og barn kommer sikkert igennem. Men også for stemningen på fødestuen og kommunikationen på stuen, altså for at parret får en god oplevelse, som de kan gå styrket fra og starte deres forældreskab på.

Det er fuldstændigt fantastisk at have den rolle. Og det var lige præcis derfor jeg valgte at uddanne mig til jordemoder. Et valg jeg aldrig har fortrudt. Men ligeså fantastisk det er, ligeså tungt kan ansvaret også føles på de dage og de perioder i livet, hvor man måske ikke selv er i overskud.

Derfor ved jeg også, hvordan det er at tage arbejdet med hjem. Hvordan det er at træde ind af døren, mentalt og fysisk drænet og føle mig som verdens dårligste mor for mine børn. Og jeg ved, hvordan det er at føle sig presset til at blive ekstra på arbejdet eller tage en ekstra vagt - og skulle vælge mellem at føle skyld og utilstrækkelighed overfor enten min familie eller mine kolleger. En situation, der bare føles dårlig, uanset hvad man gør.

Ved at arbejde med min egen personlige udvikling har jeg nu lært at tage ansvaret hjem til mig selv, og det har givet mig et overskud og en ro og balance, som jeg aldrig tidligere har kendt. Jeg føler mig fri og ved, at jeg selv skaber min virkelighed. Det er så vidunderligt, at jeg må knibe mig selv i armen for at tro på, at det er sandt. Og mit brændende ønske er at give dig den samme oplevelse. At tage dig med på en rejse, som du aldrig kommer hjem fra - og aldrig ønsker at komme hjem fra. En rejse, hvor DU er kaptajnen, der sætter destinationen.

Jeg forstår nu, at jeg tidligere levede i en reaktiv tilstand, hvor alt det, der foregik omkring mig påvirkede mine tanker og følelser, og dermed mit humør. Jeg kunne for eksempel være vred eller ked af det i flere timer, hvis nogen sagde noget negativt til mig. Eller være bekymret på forhånd for, hvordan en kommende situation ville gå. Fordi jeg tillod, at negative tankemønstre og bekymringer fyldte mit sind og dermed også påvirkede mine følelser og min adfærd og mine oplevelser i den fysiske verden. Og DET har jeg ændret fuldstændigt! Nu er det mig, der vælger mit eget humør og mine egne tanker, og hvilken befrielse det er! Jeg fortryder intet i mit liv, for jeg ved, at alt er, og altid har været, lige som det skal være - også de svære perioder. Men kunne jeg ændre én ting, så ville jeg gå tilbage og give mig selv de indsigter, jeg har nu, så jeg kunne have brugt endnu mere tid på at leve, som jeg gør nu.

Mit hjerte brænder for at hjælpe jordemoderstuderende til mere glæde og overskud samt ro og balance i hverdagen, fordi jeg ved præcis, hvordan det er at arbejde i et felt, der er så fantastisk og meningsfyldt samtidig med, at det også er mentalt og fysisk krævende og foregår i et arbejdsmiljø, der kan være både travlt og hårdt. 

At være jordemoder er helt særligt, det er at være sammen med mennesker i den allermest livsforandrende tid og i de allermest skelsættende øjeblikke - på godt og ondt. Det er absolut nærvær og omsorg for den enkelte. Det er at kunne være i roen og stilheden, at holde i hånd, være langsom og rolig. Det er at kunne tune ind på andre mennesker, tage ansvaret, træffe vigtige beslutninger på egen hånd og arbejde selvstændigt. Det er at være intuitiv og bruge alle sanser i sit arbejde i kombination med en knivskarp teoretisk viden og praktiske færdigheder, der siger spar to! Det er action, fastsiddende skuldre, post partum blødninger, akutte kejsersnit, liv og død, krisehåndtering og tværfagligt samarbejde. Det er faktisk den vildeste diversitet! 

Jeg ved, at enhver der uddanner sig til jordemoder er fuldt ud bevidst om den diversitet og de yderpunkter, som jordemoderlivet kommer til at byde på. At det i virkeligheden er det, der er så tiltrækkende ved faget. Og jeg ved også, at enhver der uddanner sig til jordemoder har et dybfølt ønske om at hjælpe andre mennesker og at gøre en forskel. Det er fællestræk hos os alle. 

Men selvom vi har meget til fælles, så er vi også forskellige. Nogle jordemødre trives bedst med det akutte arbejde, trives med at være en del af et velsmurt team, hvor det hele bare kører på skinner, når det skal gå tjept. Trives med at få det hele til at gå op i en højere enhed midt i kaos. Hvor andre elsker det "langsomme" jordemoderarbejde, at gå ind på en fødestuen og lukke døren. Kontinuiteten, nærværet, hjemmefødslerne, amningen og familliedannelsen. Og andre igen har det bare super godt med variationen. 

Uanset hvad, så er jordemoderfaget noget for sig - det er et fag, hvor man nogle dage kører fra arbejde med armene helt oppe over hovedet, og andre dage med tårene trillende ned ad kinderne. Der er dage, hvor man tænker "Hvor var jeg god i dag, hvor har jeg bare gjort det godt" og andre dage, hvor man tænker "Var det min skyld? Skulle jeg have...? Hvad nu hvis...?"

Det at være jordemoder kræver et helt særligt mentalt overskud og en evne til at "hive sig selv op" i enhver situation. Og det oplever jeg på mange måder, at vi står meget alene med, hvilket er hele baggrunden for mit arbejde med at lave coaching- og mentorforløb specifikt for jordemødre.

Jeg oplever, at vi står meget alene i forhold til behovet for ros og anerkendelse af, at vi gør det godt, behovet for at gøre en forskel og at gøre vores arbejde godt - også når der er travlt. I forhold til at sætte sunde grænser for os selv, når vi bliver "pisket" videre til den næste fødende, før vi er klar - eller føler os presset til at tage en ekstra vagt. I forhold til først og fremmest at være i balance og ro med os selv for at kunne hjælpe andre. I forhold til at skabe en sund balance mellem arbejds- og privatliv. I forhold til at arbejde på alle tider af døgnet og alle dage på året. I forhold til bekymringer og frustrationer over tingenes tilstand på de danske fødesteder, hvor der mange steder er massiv personalemangel og mange udækkede vagter.  

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så vid, at du ikke er alene om det, og at du ikke behøver at være alene med det mere. Jeg er klar til at give dig støtte, coaching og sparring, så du kan finde et større overskud samt mere ro og balance i livet; både på arbejdet og hjemme samt i spændingsfeltet derimellem.