Ammehjælp i København & omegn
Få en succesfuld amning og en god start på livet med din lille nye baby
Når livet forandres
Jeg er sikker på, at vi to hurtigt kan blive enige om, at det at blive mor er en af de allerstørste og livsforandrende begivenheder, der findes!
Som jordemoder og ammekonsulent er det mig derfor også en stor glæde at byde dig velkommen til dette sted, der er skabt for lige præcis at støtte og guide dig i en af de mest fantastiske, vidunderlige, hårde, frustrerende, finurlige og omvæltende faser af dit liv. Til at give dig en god start på amningen og på livet med din lille nye baby.
For selvom vores samfund i dag, er indrettet på en måde, hvor vi kvinder ofte er ret alene om at blive mødre. Og hvor både vi selv og vores omgivelser ofte tænker, at det er noget, man “bare” kan eller burde kunne klare på egen hånd. Så er sandheden, at vi selvfølgelig har brug for hjælp og støtte i den proces, vi er i. Og godt nok skal vi gå vejen selv, ingen kan gøre det for os – men vi behøver bestemt ikke at gå den alene, andre kan gå den sammen med os, og det er netop hvad jeg, som privat ammevejleder, har mange års erfaring med.
Kompetent, konkret og hjertevarm støtte
Jeg har gået præcis den vej sammen med hundredevis af nybagte mødre, som jeg har hjulpet med at opnå succes med amningen fra første øjeblik, så de helt undgik at splide tårer og frustrationer over et svært eller mislykket ammeforløb. Og derfor ved jeg også, at uanset om du lige nu har en baby i maven – eller i armene, så vil kompetent, konkret og hjertevarm støtte og vejledning være det skub, der allerhurtigst kan løfte dig op i ro, balance, så du kan bruge meget mere af din tid på rent faktisk at nyde din nye rolle som mor og nyde dit smukke barn. Fremfor at skulle bruge uforholdsmæssigt mange kræfter på en amning, der bare ikke fungerer eller en baby, der ikke har det så godt, som han / hun måske kunne have det.
Bliv ringet op
Udfyld dit navn og telefonnummer herunder, så ringer jeg dig op for en uforpligtende samtale indenfor 24 timer
En god start sætter spor langt ind i fremtiden
At en god start på amningen og på livet som ny familie er en katalysator, der sætter spor langt ind i fremtiden er uden for al tvivl. Det ved både du og jeg. Og det er helt sikkert også grunden til, at du læser lige netop disse ord nu. Du har fundet din vej til mig, fordi du ved, at en god start er vigtig for dig og for dit barn.
Alle ønsker at gøre det “rigtige”
Måske du netop nu har en lille baby i maven. Eller måske du allerede har din baby i armene. Uanset hvad, så er jeg sikker på, at din nye rolle som mor, den lille nye hovedperson i dit liv, ansvaret og den nye dynamik i familien alt sammen har sat masser af tanker og følelser i gang hos dig. Du ønsker at give dit lille barn den allerbedste start på livet. Ønsker at gøre alting “rigtigt”. At gøre det så godt, du overhovedet kan.
Og det er præcis det, vi alle ønsker!
Desværre oplever jeg alt for ofte, at nye familier kommer helt skævt fra start. På trods af, at de gør deres bedste. På trods af, at de kæmper med næb og kløer. Og jeg ser, hvordan nye mødre nærmest går i stykker indeni, når kampen for amningen må opgives. Og det gør mig så ondt. Især fordi jeg ved, at det ofte er ganske små justeringer foretaget på det rette tidspunkt, der kan vende tingene og få det hele til at køre på skinner. Hvis man ved præcis, hvad man skal gøre, hvordan man skal gøre det, og ikke mindst hvornår.
Se mere om mine tilbud til dig herunder
“Tværfagligt samarbejde omkring en baby og babys familie er ofte nødvendigt for at opnå et optimalt resultat. Her er jeg så privilegeret at samarbejde med en masse dygtige, erfarne og passionerede fagpersoner, der kan noget andet end det jeg kan.
En af dem er Camilla, der som ammevejleder og jordemoder, sender familien min vej, hvis hun finder spændinger, der påvirker amningen. Klienterne fortæller, at Camilla den helt rette til at hjælpe dem på vej, når de gerne vil godt fra start med amningen, de får kompetent og passioneret vejledning af høj faglig standard. Jeg oplever virkelig, hvordan sådant et tværfagligt samarbejde kan gavne og sender mine varmeste anbefalinger herfra.”
– Didde Darling Thorsted
Speciale i baby & børnebehandling
Aut. Osteopat DO. M.R.O. DK & DPO
www.Qklinik.dk
Måske du kan nikke genkendende til noget af dette?
- At føle dig slået helt omkuld af fødslen.
- At føle dig totalt på udebane i din nye rolle som mor – og have en følelse af, at alle andre har meget bedre tjek på det, end du har.
- At du har hele livet oppe til revision og måske har allermest lyst til at træde ud af hamsterhjulet, mens du har små børn.
- At amningen er blevet til et uoverskueligt projekt for både dig og din baby – og at de rigtigt gode råd er svære at finde.
- At din baby græder meget og er svær at trøste – hvilket gør ondt på dig på din babys vegne samtidig med at utilstrækkelighedsfølelsen kommer snigende.
- At du sørger over en kuldsejlet amning og skammer dig over at give din baby flaske.
- At være helt omtåget af mangel på søvn og struktur i din nye hverdag som mor. At føle at dagene bare går, uden at du har nogen former for kontrol.
- At du bare vil stå super stærkt i dig selv og have den allerbedste fødsel og barsel i hele verden!
Få en hverdag med overskud og trivsel
Selv hvis du har haft en skæv start
Som privat ammevejleder, hjælper jeg dig med at få den amning, du ønsker og med at skabe en hverdag med overskud, søvn og trivsel for både dig og din baby og med mere tid til det, der virkelig er vigtigt for dig. Jeg hjælper dig simpelthen med at spare spildte kræfter på et svært eller mislykket ammeforløb ved at hjælpe dig til at opnå succes med din amning helt fra starten.
Jeg bruger min kombination af kompetencer og erfaringer som jordemoder, ammekonsulent, søvnvejleder og specialist i trivsel hos babyer til at give dig den start, du har fortjent!
Uanset hvad du måtte være havnet i af udfordringer, så lover jeg, at du ikke kan overraske mig! Jeg har hjulpet hundredevis af familier før dig, både med at komme godt fra start med amningen men også med at få en kuldsejlet amning tilbage på ret kurs igen.
Det eneste du skal gøre, det er at tage en beslutning om, at du vil ændre din situation til det bedre. Og dernæst skrive til mig. Så tager vi den derfra! Og hvis du tvivler på, om du kan, så lån min tro på dig. Jeg ved, du kan. Og jeg ved, at jeg kan hjælpe dig.
Hvad siger andre?
“Camilla har været en kæmpe støtte til os, fra vores baby var en uge gammel. Med den vejledning og redskaber Camilla gav os fra start af, har vi haft et fuldstændig uforstyrret ammeforløb – vores baby lærte teknikken fra start af og har været tryg ved amning fra start af, som har gjort, at vi aldrig har haft forstyrrelser eller dårlige oplevelser og stadig ammer uden problemer efter 7 måneder.
Camilla vejledte os ligeledes omkring søvn og rytmer, modning af tarme og trivsel og gav mig som mor tryghed ved at være til rådighed og altid lytte.Vi har idag en super harmonisk, glad og tryg baby som sover 11-12 timer hver nat og sover trygt om dagen i alle omgivelser, hvilket vi ved, Camilla har været en stor årsag til, ved de redskaber og den tryghed, hun har givet os alle tre fra start af.
Vores baby er nu 7 måneder gammel, og Camilla er stadig en kæmpe støtte i diverse overgange, spring og udviking. Min mand siger jævnligt, at han ville ønske, at alle havde en som Camilla, så flere kunne få den dejlige start på familielivet, som vi har haft og har.
Jeg kan på det varmeste anbefale Camilla som mentor og vejleder både til baby og forældre.”
– Michala Hertzberg Johansen
Læs flere klientudtalelser her
“Som førstegangsforældre gav det os en kæmpe tryghed at kunne spørge Camilla til råds om amningen. Vi fik hjælp fra Camilla online, allerede under vores indlæggelse på hospitalet og via et besøg hjemme efter udskrivelse. Camilla var “på“ med stort nærvær og oprigtig interesse og hjalp med råd til at få mælkeproduktionen op at køre samt tilretning af vores søns ammeteknik og ammestillinger. Det var en stor hjælp, som uden tvivl var medvirkende til, at amningen ret hurtigt og smertefrit kom på skinner, så vi kunne nyde den magiske tid som en lille ny familie på tre.”
– Lise
“Kære Camilla.Tusind tak for din hjælp og vejledning, da vi blev forældre til vores lille datter og løb ind i udfordringer med amningen efter en hård fødsel. Din empatiske og kompetente vejledning omkring både amning, udmalkning og flaskegivning gav os den ro i maven, vi behøvede og en konkret handleplan at gå ud fra. Ligesom det også var super godt at lære alternative ammestillinger og få dem til at fungere optimalt. Lige præcis hvad vi havde brug for som nybagte forældre!”
– Ellen og Christian
“Vi er så taknemmelige for Camillas hjælp som har været helt uundværlig for amningen af vores søn. Hans teknik ved brystet var ikke optimal, og havde stor indflydelse på min mælkeproduktion som var faldet meget, og vores søn tog ikke nok på i vægt. Camilla kom på hjemmebesøg hos os med meget kort varsel. Med konkret hands-on hjælp formåede hun at få vores søn på brystet med korrekt og effektiv teknik, hvilket var noget flere andre ammevejledere ikke havde kunnet hjælpe os med. Med sin professionelle og rolige tilgang gav hun os troen på at amningen nok skulle lykkes, og hjalp os med en konkret plan for amningen og øgning af mælkeproduktionen. Efter besøget har Camilla fulgt op på vores situation og også været meget hjælpsom. Kort efter besøget hos os, kom der både mælk og vores søn tog tilstrækkeligt på i vægt.”
– Sille
Mange tak, Camilla Kristiansen, for your invaluable support during my breastfeeding journey!
Camilla’s expertise goes far beyond the basics, making her an exceptional resource for new moms and families in and around Copenhagen. Her deep understanding of breastfeeding intricacies, coupled with a compassionate and soft-spoken demeanor, creates a comforting environment for every session. I personally had a rough time kickstarting the breastfeeding (following a C-section), but eventually – because of Camilla’s dedication and expertise – my boy is now exclusively breastfed. It now looks easy, but at the time, Camilla’s help was invaluable in getting started and improving over time.
Another remarkable aspect of Camilla’s service is her availability. She’s not just a consultant; she’s a true ally who shows up promptly, even on short notice and Sundays, offering much-needed guidance when it matters most. I hope she doesn’t hate me for giving potential customers high expectations on her availability on weekends – but during the turbulent start of breastfeeding, where every day can make a difference, this is both important and commendable.
For any mom seeking top-notch breastfeeding support, I highly recommend Camilla. Don’t settle for less than a knowledgeable and caring (preferably an IBCLC-certified) consultant, especially when you have someone as exceptional as her right here in Copenhagen. If I were to go back in time, the only thing I would change was to contact her BEFORE giving birth, for a smooth sail through this period.
Thank you again, Camilla, for being a guiding light on this incredible journey through the Milky Way. Your expertise and warmth have made a world of difference!
– Naama
“Tusind tak for mega kompetent, professionel og frugtbar ammevejledning. Da jeg havde ammet min lille pige i nogle uger, var mit venstre bryst begyndt at have stor nedgang i mælkeproduktion. Det havde gjort ret ondt at amme på det bryst siden mælken var løbet til efter fødslen, og det havde også udviklet brystbetændelse en enkelt gang. Samtidig var mit højre bryst begyndt at overproducere for at kompensere, som gav udfordringer med at min lille pige ofte ville kløjes i den store mængde mælk der løb til ved amning. Jeg ønskede at kunne amme fra begge bryster ligeligt og søgte derfor din vejledning. Sammen afstemte vi en plan for amning og udpumpning for at få stimuleret venstre bryst til højere mælkeproduktion. Samtidig fik jeg konkret vejledning til at lægge min pige til brystet på en måde, så det ikke gjorde ondt at amme på venstre bryst og så hun ikke ville kløjes ved amning på højre bryst. Nu – 3 uger senere – er jeg lykkes med at få øget mælkeproduktionen i venstre bryst og kan pt amme på begge bryster ligeligt igen, som ønsket. Jeg er meget glad for at jeg tog kontakt til dig og jeg har fået alt det ud af din kyndige og skarpe vejledning, som jeg ønskede mig. Du har hele tiden afstemt din vejledning til mine ønsker og behov og har været sød til løbende at kontakte mig på sms for at følge op på, hvordan det er gået. Det har skabt en rigtig stor tryghed i processen! Jeg vil til enhver tid pege andre i din retning for ammevejledning”
– Sophie
Jeg er med dig hele vejen
Mød Camilla Kristiansen
Mit navn er Camilla Kristiansen, og jeg hjælper nye mødre med at få succes med amningen fra første øjeblik, så de undgår spildte tårer og frustrationer over et svært eller mislykket ammeforløb.
Jeg har mere end 20 års erfaring som jordemoder og er derudover specialist i amning og har både IBCLC ammekonsulent-uddannelsen samt mange års praktisk erfaring med at få amning til at lykkes – også når den er kommet skævt fra start. Mit hjerte brænder for nye mødre og deres babyer og for at bidrage til den gode start, som jeg ved er katalysator for et succesfuldt ammeforløb og for et familieliv i overskud og trivsel for alle parter.
Sideløbende med min egen virksomhed, er jeg jordemoder på deltid hos Lægerne ved Søerne og er underviser på Fødselsterapeutuddannelsen og Ammeterapeutuddannelsen,og medforfatter til bogen Refluks – Hjælp din baby,